Forældre og børn,  MindGo Blog,  Tab og sorg

At lade som ingenting er “no go”!!

Hvordan reagerer du og ligeledes andre familiemedlemmer, venner eller kolleger i kontakten med den nu ikke længere gravide kvinde? Læs mine bud på, hvordan du bedst kan være der for hende, der har været udsat for ufrivillig abort?

De svære følelser og sorgen

I kvindernes beretninger i TV2 om tiden efter deres ufrivillige abort er der rigtig mange lighedstræk i deres følelsesmæssige reaktioner og behov, som jeg her kort vil resumere i uddrag.

Kvinderne oplever, at det kan være meget svært at sætte ord på følelserne og sorgen over tabet. Det er en følelse af tomhed og et savn af noget, man endnu ikke har kendt. Samtidig et tab af håb og drømme og den spirende nye identitet som forælder. Tankerne har allerede kredset om navne og termin. Så aborten er et stort tab, man er dybt ulykkelig og sørger, det er ubærligt.

Mange kvinder er bange for, at det heller ikke lykkes at få et barn næste gang og angsten øges ved flere spontane aborter. Man føler sig utilstrækkelig og forkert, som en fiasko og begynder at miste troen på, at det nogensinde vil lykkes. Har en følelse af nederlag og at det her kun sker for en selv. Der er pludseligt børn alle vegne og man bliver nemt misundelig.

Hvad kan du gøre?

Der ER rigtigt mange svære følelser i spil og kvinderne giver stort set samstemmende udtryk for, at de har et behov for at tale om det. Men de oplever, at omgivelserne ofte viger tilbage og typisk lader som ingenting, selv om de godt ved det. Det er som om, det er et tabu. Oplevelsen bliver også bagatelliseret – det var jo ikke blevet et rigtigt barn endnu!

Jeg er overbevist om, at de fleste mennesker rigtigt gerne vil støtte op omkring den kvinde/det par, som har mistet deres kommende barn. Men hvordan gør man så det?

Det med at lade som ingenting er “no go”! Det handler typisk om en berøringsangst, når vi holder os tilbage fra at henvende os til et medmenneske i krise. Men du skal aldrig være bange for at komme til at sige noget forkert, det er altid bedre at vise interesse end det modsatte. Hvis du alligevel holder dig tilbage, kan du tænke på, hvordan du gerne selv ville mødes af andre i samme situation og så prøve at gøre det.     

Du kan vise din medfølelse ved fx at sige: ”Det gør mig rigtigt ondt, at du har aborteret. Jeg ved, hvor meget I havde glædet jer. Er der noget jeg kan gøre for dig, har du evt. behov for at snakke om det?”

I samtalen kan du vise din interesse ved at lytte med nærvær og empati. Spørg gerne uddybende til det, der bliver sagt, men undlad at forsøge at fixe situationen og komme med gode råd eller bagatellisere tragedien. Anerkend i stedet sorgen og at det er ok at være så ked af det.   

Sorgen over tabet skal have sin plads og det tager tid at bearbejde den. Sorgreaktioner er også forskellige fra individ til individ, der er ingen fast opskrift på den proces. Så vær tålmodig og lyt igen og igen også selv om du ikke synes, at samtalen rykker sig med nyt indhold. Giv plads til følelserne, du kan ikke få dem til at gå væk, hvor gerne du end ville.

Du kan også tilbyde at hjælpe med noget praktisk. Et sørgende menneske har ikke den samme energi og kan have brug for en hjælpende hånd. Eller foreslå, at I skal gå nogle dejlige ture sammen i naturen. Det virker helbredende på sindet og dæmper symptomer på angst og depression.

Hvad så med faderen?

Bristede håb og drømme

Dette indlæg har fokus på kvinderne og derfor har jeg endnu ikke nævnt, at partneren, den kommende far også har mistet stort og går rundt med mange af de samme følelser. Men det skal selvfølgelig med, fordi det er ligeså vigtigt at være der for ham, at støtte ham omkring hans tab og sorg.

Det kan du kan gøre på samme måde som jeg har beskrevet ovenfor. Hvis du er i tvivl, så spørg ham om, hvilken støtte og omsorg, han har brug for fra dig.

Om forfatteren
Venligst Login for at skrive en kommentar
  Få notifikation når  
Få notifikation når